Test dit website: Performance
Når det kommer til dit website, er hastighed en vigtig faktor. Men hvorfor? For det første er indlæsningshastigheden en betydelig faktor i Googles algoritme. Et hurtigt website kan forvente at rangere højere i søgemaskinerne og derved potentielt tiltrække flere besøgende. For det andet er der hensynet til brugeroplevelsen. Hvis et website indlæses hurtigt, er det mere sandsynligt, at de besøgende bliver på sitet, læser dit indhold og i sidste ende køber hos dig.
Jeg er dog ikke her i dag for at tale om, hvordan du gør dit website hurtigere. Jeg er her for at diskutere et helt andet almindeligt problem, som jeg ser website-ejere foretager dagligt, og det er at udføre en hastighedstest forkert.
Du synes måske ikke, at dette er så stort et problem. Men det kan være et stort problem, for hvis du kører en hastighedstest forkert, kan det se ud som om dit websted er langsommere end det reelt er. Derved risikere du at spilde tid og penge på unødvendige optimeringer.
Her vil jeg gennemgå den rigtige måde at køre en hastighedstest samt nogle af vores anbefalede værktøjer til at teste dit website med.
Her er tallene til at overbevise chefen
- 73% af internetbrugerne siger, at hvis de har stødt på et website, der var for langsomt til at indlæse, er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage igen, Think With Google
- 47% af forbrugerne forventer, at et website indlæses på 2 sekunder eller mindre, Econsultancy
- 53% af forbrugerne opgiver et websted, som tager mere end 3 sekunder at indlæse, Think With Google
- Det gennemsnitlige website tager 15 sekunder at loade på en mobil, Think With Google
- Hvis indlæsningstiden øges med 1 sekund, resulterer det i en reduktion af konverteringer på op til 7%, Econsultancy
- Hvis en webshop tjener 10.000 kr. pr. dag, kan en forsinkelse på 1 sekund resultere i et tab på 255.500 kr. om året.
Indlæsningshastighedens anatomi
Før vi dykker ned i de værktøjer, du kan anvende til at teste dit website, er vi nødt til at forstå mere omkring hastigheden. Hastigheden er afhængig af en lang række faktorer, men overordnet kan de inddeles i to kategorier:
1. Serveren hvor dit website er hosted
Serveren er dit websites motor - det er fundamentet, som har stor indflydelse på hastigheden af dit website. Tænk på det som en formel 1-bil. Du kan finjustere karosseriet så meget som du vil, men uden en højtperformende motor vil du tabe løbet! Det er det samme med dit websted.
2. Indlæsning af alle data (billeder, webdesign, kode, plugins, medier)
Den anden del af er grundlæggende alt andet. Det er alle de data, som dit websted skal indlæse og vise besøgende. Som du kan forestille dig, hvis dit websted er fyldt med enorme billeder, kompliceret kode og indviklet design, tager det meget længere tid at indlæse det hele. Det er her kvaliteten af dit udviklingsarbejde kan mærkes.
Sådan udføres en hastighedstest korrekt
Når du skal udføre en hastighedstest er der grundlæggende 3 punkter du skal være opmærksom på.
1. Er websitet lanceret?
Når du tester et website, er det vigtigt at vide om websitet lanceret - at det er åbent til almindelige brugere. Det skyldes at når et website bliver lanceret, bliver der på serveren ofte aktiveret en række optimeringsværktøjer. Der kan derfor være stor forskel på hastigheden på et ikke lanceret website, og et der er lanceret.
2. Testlokation
Næsten alle værktøjer giver dig mulighed for at vælge mellem en række forskellige testlokationer rundt omkring i verdenen. Valget af lokation er vigtig, da jo større afstand der er til lokationen, desto langsommere vil dit website indlæse. Uanset hvad du gør, skal du være konsekvent med den placering, du vælger.
3. Én gang er ikke nok
Når du tester dit website, er det vigtigt at gøre det flere gange efter hinanden for at få et retvisende billede. Dette skyldes bl.a. at nogle websites gemmer data, således at næste gang siden besøges vil den blive indlæst hurtigere. En anden årsag, er at nettet mellem dit website og den valgte testlokation kan være ustabil - ganske som du selv kan opleve på computeren derhjemme.
Værktøjer til at lære, hvor hurtigt dit websted indlæses
Nu er det tid til at dykke ned i alle de forskellige testværktøjer, du kan bruge. Hvad er den optimale indlæsningshastighed, du skal sigte mod? Hurtigere er altid bedre, men de fleste eksperter antyder, at cirka to sekunder eller mindre er et godt mål. Husk også, at der er forskel mellem den opfattede hastighed og den faktiske hastighed, men det er et tema jeg vender tilbage til i en anden artikel.
En af de vigtigste ting, når det kommer til hastighedstest af websites, er at vælge ét værktøj og holde sig til det. Hvert værktøj måler på en række forskellige punkter og du kan derfor ikke altid sammenligne et værktøj med et andet direkte. Der er ikke noget rigtigt eller forkert værktøj, du skal blot fokusere på at optimere websitet.
Bitcatcha
Bitcatcha måler hvordan din server performer. En hurtig server returnerer en B +-score. Få du lavere end det, og der er bestemt plads til forbedringer.
Værktøjet virker ved at forbinde til din server fra otte forskellige steder rundt om i verden og måle responstiden. Derefter får du en oversigt med gennemsnitstiderne for lokationerne rundt om i verden.
Pingdom
Pingdom er et af de markedsførende værktøjer. Det har vundet popularitet gennem årene på grund af det faktum, at det er super let at bruge, især sammenlignet med lignende værktøjer. For begyndere kan Pingdom være en god måde at komme igang med hastighedsoptimeringer på.
Pingdom giver dig en samlet score ud af 100 og giver en række "quick wins", du kan fokuserer på, for at foretage øjeblikkelige, konkrete forbedringer af dit website. Det er muligt at score 100, men fokuser ikke for meget på det, da ikke alle forbedringer nødvendigvis vil være synlige for brugeren i den anden ende.
Værktøjet giver også et overblik over alle de filer som bliver hentet fra sitet, og dette kan være med til at finde potentielle flaskehalse, fx billeder som ikke er blevet komprimeret.
GTmetrix
GTmetrix er et andet populært hastighedsanalyseværktøj og er uden tvivl det bedst kendte af alle Pingdom-alternativer. Det er let at bruge og gratis at benytte. Værktøjet giver en omfattende analyse ved at kombinere anbefalinger fra både Google PageSpeed Insights og YSlow.
Mængden af information fra GTmetrix kan hurtigt blive overvældende for begyndere, men sætter man sig ind terminologien er GTmetrix et stærkt værktøj til optimering af websites.
PageSpeed Insights
Siden 2010, har hastigheden på dit website været er en vigtig faktor for SEO. For at hjælpe dig med at forbedre dit websites hastighed har Google sit helt eget værktøj, Google PageSpeed Insights, som måler ydelsen på en side for både mobile enheder og desktop-enheder.
PageSpeed Score varierer fra 0 til 100 point. Desto højere score desto bedre, og en score på 85 eller derover indikerer, at websitet klarer sig godt. Rapportsiden giver dig en nyttig oversigt over de trin, du kan tage for at forbedre ydeevnen. PageSpeed Insights giver dig også yderligere forslag til brugeroplevelse til mobile enheder.
Google Mobile Website Speed Testing Tool
Ifølge Google er brugerne 5 gange mere tilbøjelige til at forlade et websted, hvis det ikke er mobilvenligt. Derfor frigav deres eget testværktøj med fokus på mobilhastigheden. Dette værktøj drives af Google PageSpeed Insights og er mere rettet mod marketingfolk og bureauer for bedre at levere letforståelige optimeringsrapporter.
Du kan få rapporter sendt direkte til din e-mail eller videresendt videre til din webmaster eller udvikler. Husk dog, at en 100/100 score ikke altid vil være et muligt scenarie, afhængigt af hvordan dit website er opsat. Hvilket er helt ok. Og bestemt ikke udviklerens skyld.
Konklusion
Hvis et lynhurtigt website er din top-prioritet - og det burde det være! - så sørg for, at du bruger mindst et af disse værktøjer til kvantitativt at måle dit website. Tager vi samtidigt i betragtning, at 47% af forbrugerne forventer, at et website skal indlæses inden for 2 sekunder, kan du ikke ignorere indlæsningstiden på dit website: dette er noget, du skal holde konstant overvåget. For husk, hvis døren til din butik er langsom til at åbne og lysene er ikke tændt, finder brugerne et nyt sted at besøge.
Har du brug får råd og vejledningen omkring optimering af dit website eller hosting, så tag fat på mig allerede i dag, for en uforpligtende snak omkring dine muligheder.