I forbindelse med det nye website stod det klart at den primære besøgende på Kristensen.com ofte browser fra sin mobile enhed, fx en smartphone eller tablet. Derfor tager Kristensen & Kristensens nye design udgangspunkt den mobile besøgende og hvordan vi skaber den bedste oplevelse for dem. Denne tilgang kaldes populært mobile first og giver specielt god mening på websites der henvender sig til private forbrugere.
Brugervenlighed er essentielt for tilfredse besøgende
En optimeret produktstruktur på websitet gør det lettere at browse Kristensen & Kristensens produktsortiment og dermed gør det lettere for den potentielle kunde at skabe sig et overblik i købsprocessen.
Let tilgang til forhandlere
Kristensen & Kristensen sælger deres produkter igennem et stort udvalg af forhandlere i de enkelte lande. Derfor er det primære mål for websitet at kunne lede de potentielle kunder til deres nærmeste forhandlere. I websitets forhandlersøgning kan kunderne både finde den nærmeste forhandler, men også filtrere på det tilgængelige udvalg af produktserier hos den enkelte forhandler.
Moderne teknik
Websitet er udviklet i WordPress og udnytter moderne teknikker, som VueJS og REST API’et. Det sikrer en god oplevelse på tværs af enheder, samt forbedret indlæsningshastighed. Websitet er ligeledes fuldt sprogversioneret for at tilgodese kunderne på tværs af de forskellige lande hvor produkterne forhandles.