Igennem et stærkt fokus på både kundeoplevelsen og forretningsgangen hos Blue Water har vi bidraget med research og indsigter til en endnu skarpere kommunikation. Målet var at skaffe ny viden, der kan bruges på både trykte og digitale medier.
Kunde
Blue Water Shipping
Kompetencer

Interviews af sælgere

For at Blue Waters marketingafdeling kan understøtte salgsprocessen i deres kommunikation, udførte vi interviews af en lang række salgsansvarlige i virksomheden. Målet var at afdække sælgernes egne processer samt at få indsigt i slutkundens behov.

Hos Blue Water ønsker vi at være tæt på kunderne og deres behov. Det sker primært gennem vores personlige relationer til kunderne, men gennem øget fokus på data fra blandt andet vores website, har vi i samarbejdet med Torben og Nicolaj opnået bedre viden og forståelse for vores kunder.
Jan Hjortlund Hansen
Marketingchef, Blue Water

Analyse af kundernes adfærd på de digitale medier

Ved at benytte analyseværktøjer som Google Analytics har vi behandlet data fra blandt andet Blue Waters website og nyhedsbreve til at give bedre indsigt i kundernes prioriteter og fokusområder. Der blev eksempelvis kigget på kundernes flow igennem websitet for at få et bedre indblik i deres beslutningsprocesser.

Indsigterne fra rapporten præsenteres personligt for at sikre den bedste overlevering.

Vi behandlede og opsummerede indsigterne i en rapport, så de nu kan bruges konstruktivt til den fremadrettede kommunikation og markedsføring.

"Rapporten, som bygger på fakta koblet med Nicolaj og Torbens erfaring og viden, har på en række punkter bekræftet vores eksisterende indsigt, men den har på en række andre punkter givet udbytterigt nyt indblik og nyttige aha-oplevelser. Efterfølgende har vi kunnet høste værdi af rapporten i vores daglige arbejde", siger Jan Hjortlund Hansen.

Vil du vide mere?