Kirk Larsen & Ascanius ønskede at udvide deres digitale tilstedeværelse. Resultatet blev en serie interaktive guides til vejledning inden for advokaternes specialer. Løsningen er en platform, der løbende kan udvides med flere guides indenfor selskabets forretningsområder og specialer
Kunde
Kirk Larsen & Ascanius
Se løsningen

Kirk Larsen & Ascanius er en moderne advokatvirksomhed med hovedkontor i Esbjerg og kontorer i København, Herning og Skjern. Deres ønske var, at præsentere deres specialister og kompetencer i en interaktiv form, som kunne være til glæde og inspiration for både eksisterende og potentielle klienter. De interaktive guides består af både artikler, illustrationer og videoindhold som tilsammen skaber en spændende læseoplevelse for den besøgende.

Skræddersyede guides

Den besøgende kan skræddersy guiden, så vejledningen baseres på den besøgendes aktuelle situation. Eksempelvis bliver guiden til ejerskifte tilpasset, afhængig af om man ønsker at sælge en del af virksomheden på grund af et generationsskifte, eller ønsker at få tiltrukket hjælp til videreudvikling. Der er ligeledes udviklet specialværktøjer til interaktive illustrationer, fx en beregner til værdiansættelse af virksomheder, som visualiserer de spørgsmål og drøftelser de besøgende kan have.

Hurtig Single-page application

Platformen er udviklet som en Single Page Application (SPA), der blandt andet giver den fordel, at interaktionerne fremstår smidige og sammenhængende, når der navigeres. Når guiden loades, indlæses alt indholdet på forhånd, for at der ikke er ventetid, når der navigeres. Samtidig oplever brugeren, at animationen imellem guidens sektioner foregår glidende og elegant. Alt dette bidrager til den gode brugeroplevelse, og sikrer at den besøgende altid har fokus på det gode indhold.

Nem administration og opbygning

Administrationen af de mange guides foregår igennem en multisite Wordpress-platform, hvor indhold og nye guides hurtigt kan konfigureres og vedligeholdes. Nye guides bliver opbygget som et nyt site på platformen, der kan opbygges unikt for hver enkel løsning.

Alle indholdselementer kan fleksibelt placeres på hver side, så redaktøreren selv kan opbygge inspirerende indhold med f.eks. tekstombrydninger, billeder, tabs, tabelopbygninger, osv. Når nye elementer udvikles, bliver de med det samme tilgængelige på alle guides i løsningen, så der kan drages nytte af udviklingen på tværs af alt indholdet.

Vil du vide mere?